Arrangere møder og
konferencer indenfor
massespektrometri

Være et forum hvor brugere af og personer med interesse for massespektrometri kan mødes og udveksle informationer om deres arbejde.

Styrke det faglige miljø blandt udøvere af massespektrometri og blandt personer med interesse for massespektrometri.

Arrangere møder og konferencer indenfor massespektrometri.

Vedtægter

Være et forum hvor brugere af og personer med interesse for massespektrometri kan mødes og udveksle informationer om deres arbejde.

Foreningens navn er Dansk Selskab for Massespektrometri (DSMS).

DSMS har som formål at:
  • Være et forum hvor brugere af og personer med interesse for massespektrometri kan mødes og udveksle informationer om deres arbejde.
  • Arrangere møder og konferencer indenfor massespektrometri.
  • Styrke det faglige miljø blandt udøvere af massespektrometri og blandt personer med interesse for massespektrometri.

Som medlemmer af Foreningen kan optages personer der arbejder med eller interesserer sig for massespektrometri. Foreningen har ingen aktiv medlemsliste, men kommunikere gennem sociale kanaler som facebook og Linkedin.

Foreningen er en non-profit organisation så der opkræves ikke ikke et årskontingent.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i januar måned.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
  1. Valg af dirigent og referent
  2. Godkendelse af dagsorde
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab
  5. Budget
  6. Valg af formand og 2 bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af revisor
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt
Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 1 måneds varsel.
Endelig dagsorden udsendes senest 7 dage før generalforsamlingen.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være indsendt til bestyrelsen senest 3 uger før generalforsamlingen og udsendes til medlemmerne sammen med den endelige dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes af bestyrelsen, hvis 2 bestyrelsesmedlemmer eller 10% (dog mindst 10) af medlemmerne fremsætter skriftligt ønske herom.

Indkaldelse skal ske med samme varsel og frist for endelig dagsorden som for ordinær generalforsamling og skal afholdes senest 6 uger elter, at bestyrelsen har modtaget begæringen.

Beslutninger vedtages på generalforsamlingen ved almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte, jf. dog §3 og §9.

Afstemninger foretages generelt åbent. Såfremt 1/3 af de fremmødte eller et flertal af bestyrelsen ytrer ønske herom, skal afstemninger foretages skriltligt.

Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen består af formand og 2 bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 1 år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen konstituerer sig selv, herunder vælges kasserer.

Formanden er ansvarlig for udfærdigelse af indkaldelse med dagsorden til bestyrelsens møder.

Bestyrelsen er ansvarlig for udfærdigelse af en beslutningsprotokol over bestyrelsens møder. Protokollen er tilgængelig for foreningens medlemmer.

Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindeligt flertal blandt de fremmødte. Dog er bestyrelsen kun beslutningsdygtig, hvis mindst 2 medlemmer er mødt. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Foreningen tegnes i økonomiske forhold af formanden og kassereren. Sammenslutningen tegnes i øvrigt af den samlede bestyrelse.

Foreningens regnskabsår går fra 1/1 til 31/12.

Kassereren er ansvarlig for udarbejdelse af årsregnskab.

Regnskabet revideres før fremlæggelse på den ordinære generalforsamling af 1 ekstern revisor, der vælges blandt bestyrelsen.

Det reviderede regnskab underskrives af bestyrelsen før fremlæggelse på generalforsamlingen.

Vedtægtsændringer kan foretages på en generalforsamling og kræver et flertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer.

Opløsning af foreningen kan kun ske ved en generalforsamling, hvis 2/3 af samtlige medlemmer stemmer herfor, eller ved almindeligt flertal blandt de fremmødte ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, der holdes med mindst 1 måneds interval.

Bestyrelse

Styrke det faglige miljø blandt udøvere af massespektrometri og
blandt personer med interesse for massespektrometri.

Allan Stensballe

Ålborg Universitet

Thomas J.D. Jørgensen

Syddansk Universitet

Steen Pontoppidan

Evosep,(Formand)

Internationalt & Møder

Internationalt

Foreningen er medlem af den internationale massespektrometri sammenslutning.

www.imss.nl

Møder

Selskabet skal afholde det Nordiske møde i 2025. Mødet afholdes i Odense fra d. 1 september til d. 3 september 2025. Mødet arranges i samarbejde med det Finske selskab og det Islandske selskab for MS. Yderlige information kan findes på:

www.nordicmsp2025.com

Kontakt

Formand Steen Pontoppidan kan kontaktes på: kontakt@dsms.nu